Gilleleje Hovedgade 51B, 3250 Gilleleje

Få hundrede meter fra det idyliske Fiskerleje

Hyggeligt stråtækket ejendom beliggende lige "over" den gamle bydel af fiskerlejet Gilleleje, og kun et par hundrede meter fra centrum. Fra nabogrunden, som er et parkområde, er der stier rundt og ned til havneområdets meget atmosførefyldte miljø med de mange restauranter og caféer og stranden ikke mindst. Huset har gode tilkørselsforhold og god parkering på egen grund.
Boligen indeholder: Lille tårn indeholdende entre, hvorfra der er adgang ind i den ene ende af stuen. Der er pejs i stuen og udgang til en hyggelig lille glaskarnap. I den ene ende af stuen, overfor døren ud til entre, er der en trappe op til 1. sal, som indeholder en fordelergang og to dejligt store værelser, ét i hver ende af etagen. I stueplan er der endvidere et pænt badeværelse, en rimelig stor spisestue samt et fint stort funktionelt køkken med udgang til have. Haven ligger skønt, og er rimelig ugenert og har halvhøj beplantning hele vejen rundt, lidt ældre træer og i den ene ende af haven, længst væk fra boligen, ligger der et lille udhus, som kan blive rigtig spændende.
Huset kan overtages med kort varsel.