Gamlevældevej 36, 3760 Gudhjem

Hyggelig ejendom højtliggende og meget frit i et område, hvor terræn stiger stille og roligt fra Østersøkysten og til nogle hundrede meter efter denne ejendom. Fantastisk udsigt over en meget lang kystlinje, og med Chr. Ø "lige derovre". Huset består af 3 sammenbyggede længer, hvor boligen er i den sydlige.

Den lille mellembygning vil kunne danne en fantastisk overgang fra boligen til udhus/værksted og fyrrum, som er indrettet i den nordlige del af ejendommen. Boligen er blevet restaureret og ombygget ganske meget over en periode, og hele tagetagen har gennemgået den helt store tur, og her er indrettet 4 flotte værelser. Det ene værelse i gavlen har en meget smuk udsigt. I underetagen er der ligeledes værelser samt stort køkken og et badeværelse. Dejlig opholdsstue i forlængelse af arbejdsværelse. En ejendom med virkelig mange muligheder. og et meget stort potentiale, idet meget af mellembygningen kan inddrages til bolig, og således danne en rigtig fin overgang fra nuværende bolig og til værksteds/hobbyrum. Den østlige halvdel af den del, hvor der er indrettet et hobbyværksted, er indrettet med henholdsvis fyrrum og garage. Der er en lille kælder under boligen. Denne lille kælder er lidt fugtig, og har stort set alene været anvendt til oplagring af bl.a. kartofler.

Sidste bygning er et stort udhus/carport med tre store anvendelige rum.

Haven er rigtig flot med afgrænsning ud mod vejen i trimmede popler og et areal umiddelbart nær bygningerne, hvor der er rigtig pæn beplantning. En del af jorden mod syd er 'bortforpagtet'.